Konkurrence: Kom med dit bud

2013-09-22 15:08
Guderup Handelsstandsforenings verdensmesterskab i synnejysk blev en stor succes. Og arrangørerne fik så meget smag for konkurrencer, at de straks udskrev to nye. Alsingergildet vil hermed opfordre alle til at deltage i konkurrencerne:
 
Konkurrence 1: Find et bedre og mere positivt udtryk for "Udkantsdanmark".
De tre bedste forslag vinder bogen "Sønderjysk mad m.m.", udgivet af Æ Rummelpots Forlag.
 
Konkurrence 2: "Den sønderjyske dialekt er ved at uddø - eller?" Kom med dit bud på dialektens fremtid - på halvanden A4-side. Kom gerne omkring, hvorvidt du er sønderjyde og om du taler dialekten eller ej? Hvorfor? Hvorfor ikke?
De fem bedste forslag præmieres med bogen "Mojn te Als", udgivet af Alsingergildet.
 
I begge tilfælde sendes dit bidrag til
Handelsstandsforneingen Guderup i Centrum
v. Keld Aaes
Østergade 7, Guderup
6430 Nordborg
Mærk kuverten henholdsvis "Udkantsdanmark" eller "Dialekt"
 
Send dit bidrag af sted senest den 29. september.
(c) Alsingergildet - CVR: 21705977