Koncert med Tony Moreaux & Asokere 23. April - Sønderborghus

01-03-2016
Tony Moreaux & Friends er et nyetableret 10 mands salsaorkester bestående af et stjernehold af musikere og sangere, de fleste cubanske. Orkestret spiller et bredt spektrum af dansevenlig cubansk musik i genrerne salsa, timba, rumba, reggaeton, son, chachacha, m.v. Orkestret er stiftet af og ledes af den herboende cubanske perkussionist Tony Moreaux.

José Antonio ”Tony” Moreaux Charon er født i 1977 i Guantanamo, Cuba, og er vokset op i en familie af sangere og musikere. I en tidlig alder fulgte han i familiens musikalske fodspor og blev optaget på konservatoriet i 1992. Efter endt uddannelse fik han sin professionelle debut i salsagruppen Carlos Manuel y su Clan, som hittede stort sidst i 90'erne. Tony bosatte sig i Danmark i år 2000 og kom hurtigt med i bl.a.

Grupo Danson inden han i 2004 startede på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Senere blev han optaget i Afro-Cuban All Stars (tidligere Buena Vista Social Club), som han har turneret med over hele verden og fortsat er en fast del af.

Medlemspris ved køb via Alsalsa: 100,- Kr

http://alsalsa.dk/tilmeld-arrangementer

Ikke Medlemmer: 150,00 kr i forsalg eller 170,-kr i Døren.

Foreningen arbejder på at arangere cafe arangement inden koncerten nærmere info følger.