Nye indlæg

 

Hørt på bestyrelsesmødet d. 1/12

01-12-2015
Alsalsa julefrokosten blev evalueret og det generelle indtryk var at det var en festlig aften, men vi har givet en tilbagemelding til Spiseriet ang. maden.

De foreløbige tilbagemeldinger på det udsendte spørgeskema blev gennemgået og det overordnede indtryk er positivt. Der er kommet ris og ros som vi arbejder med forud for den næste sæson.

Planlægning af den næste sæson er i gang og der arbejdes med booking af undervisere og ugedage, samt fastlæggelse af de sædvanlige arrangementer Tour de Salsa og Sommerfest.

Bestyrelsen havde fået en henvendelse omkring mulighed for at afholde en romsmagning, men det første koncept blev for dyrt. Der arbejdes videre med at prøve at lave en form for romsmagning i forbindelse med et foreningsarrangement.

Bestyrelsen satser på at den forestående julefrokost vil skabe en ganske unik atmosfære, som vil kunne styrke det allerede ganske fremragende indbyrdes samarbejde i bestyrelsen, for på den måde at sikre foreningens interesser igennem foreningsarbejde med en passende balance mellem kreativitet og humor.

Kategori: Bestyrelsen
 
OM OS LINKS LINKS TILMELD 
Alsalsa er en frivillig forening, der blev stiftet i år 2000 med det formål at arbejde for udbredelse af kendskab til salsa og andre latin amerikanske danse.
 
  » Vejle Salsa
 
...eller skriv et indlæg i...
 
» Kolding Salsa » Aalborg Salsa
» Odense Salsa » Aarhus Salsa
» Salsa Latina » Demis Salsa Cubana
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Alsalsa • 6400 Sønderborg • CVR: 35192840