Nye indlæg

Road trip

09-07-2014
Road trip med Morten
Endnu en gang havde Morten og jeg aftalt at vi skulle tage til Hill54/IV og spille FOW, oplægget var denne gang 3000 points pr side fra Market Garden (MG) bøgeren 2vs2, vi har aldrig rigtigt fået 2vs2 til at fungere, men et par test spil med Hills tematiserede MG missioner*, så virkede det som at det nok skulle kunne fungere, så det skulle nok være spændende. Vi havde egentligt tænkt os at spille allierede med de blev så hurtigt optaget at vi måtte skifte side til Akse, men det skulle ikke holde os tilbage. Ideen var at tage af sted et par dage inden Hill54, som altid foregik i Viborg, for at bruge dagene inden på at se noget autentisk WWII i Jylland.

Ophold i Hanstholm og Hanstholm bunker museum**.
Hotel Montra i Hanstholm kan klart anbefales, dejlige værelser, billige kolde Thy pilsner, fin restaurant og dejlige morgenmand. Vi var ret heldige og fandt flere originale WWII buklers i og omkring Hanstholm industrifiskehavn. Det var ret spændende, med HTC mobillygte ”app,” var vi rundt i dem. Bl.a. fandt vi en bunker, som vi slet ikke kunne forstå hvad gik ud på, mærkelige stål hylder (meget rustne) som tydeligt vis var til en eller anden form for ammunition, men ikke noget som vi kunne genkende, hverken 20-37 MM eller PAK/ Howitzer ammunition. Mysteriet skulle løses i Hanstholm bunker museum. Hanstholm bunker museum var meget imponerede, med 105 mm AA, 380 mm kanonrør og 122 russiske Howitzer udenfor.
 
 
Selve muset var opdelt i to dele en der gennemgik en af de fire 380 mm kanontårne, som var åben for offentligheden, samt tilstødende rum for mandskab, ammunition, WC, brusere osv. Det var som sådanne ok, men ikke rigtigt interessant, det mest spændende var et parnoramf af hele Hansthols stillingen set ovenfra, med alle støtte bunkers, med de små 170, 150 og 20-37 mm bunkers. Den anden del af muset var en gennemgang af WWII, samt forskellige våben som Tyskerne havde brugt i DK, det var ret interessant. Bl.a. at se de PAK36 og Russiske 45 mm PAK, som tyskeren mente var fine for forsvaret af Jylland, men ikke virkede i resten af verden..

Det absolut mest interessant var dog løsningen af vores bunker mysterium fra dage før. Det viste sig at den bunker som vi havde været inde i, var en Maskinmortér (M-19 50 mm morter) bunke. M 19-mortéren var en automatisk 50 mm morter, som var blevet udviklet til at forsvare permanente befæstningsanlæg. Så de hylder vi havde set til ammunition, havde opbevaret magasiner til M-19 morteren, som vi kunne læse det var det magasiner med fem 50 mm bomber i hver. Mortéren kunne affyre op til 120 skud i minuttet, og havde en maksimal rækkevidde på 750 m.
 
Det var så meningen, at M 19-mortéren skulle samarbejde med MG34 bunkers, især dem i panserkupler men også Tobruk bunkers, som også var spredt rundt i terrænet. Morteren skulle så lægge sin ild i de områder, som maskingeværerne ikke kunne beskyde. Således skulle allierede Kommandosoldater, som var gået i dækning, jages ud, så MG34 kunne ramme dem. Super spændende og 100% nyt for os, nogle der vil komme ned nogle FOW stats?

Ophold i Viborg og Silkeborg bunker museum
Vi har før haft overnatninger i Viborg på vandrehjemmet, men det ligger lidt dumt i forhold til centrum, og så billigt er det jo heler ikke, så denne gang havde Morten været på detektivjagt og fundet B&B Oasen*** på Nørregade til os (og ja vi sang flere gange ”Der bor en bager i Nørregade” på vej hjem fra centrum). Oasen kan kun anbefales dejlige store værelser, med eget bad, WC, The køkken med alt hvad man kan forlange og med afskærmet gård til de små, super sted til ophold i Viborg.Viborg er altid et dejligt sted, snedige små steder hvor man kan få en ”kold” og mange interessante historiske ting, kirker og bygninger.

Silkeborg bunker museum**** har kun officielt åbent om søndagen, men vi havde bestilt en privat guidet tur, som klart kan anbefales.
 
 
Vi fik en meget interessant og personlig gennemgang af hvorfor Silkeborg blev valgt, som HQ for forsvaret af Danmark, samt historien som de forskellige typer bunkers der var i anlægget. Fortællingen om von Hanneken, som var leder af det tyske forsvar af DK, samt dennes mappebærer Walter, Kienitz, blev også gennemgået levende. Walter, Kienitz virkede som en spændende personlighed der både før og efter krigen var bosat og dansk gift.
 
 
Noget af det absolut mest spændene var muligheden for at holde autentiske WWII våben, og tage WWII hjelme på (det sidste fravalgte vi, da vi følge at det var lidt for uhygiejnisk) derudover var der en overraskende stor og flot samling af (mest) tyske WWII våben på udstilling, det var ret spændende, Walter, Kienitz medaljer var også udlånt af hans familie og var udstillet og det var spændende at se en ægte Ostmedaille (Gefrierfleischorden), det var også helt nyt. Silkeborg bunker museum var en rigtigt god oplevelse, stor respekt til de frivillige der uden støtte af kommunen vedligeholder dette fantastiske stykke WWII Danmarkshistorie. Stor takt til Søren for den fantastiske gennemgang.

Hill54/IV
Hill54/IV var et spillet event med Market Garden som tema, altså ikke en turnering, og det var vi helt indstillet på. Dette betyder at man ender i situationer hvor setup er historisk og ikke som vanligt en standart mission med 50/50% chance for at vinde. Det er helt fint, man skal bare være indstillet på det, og det var vi. Terræn til Hill54/IV var sindssygt flot, med meget historisk opsæt og missioner i Nijmegen, Arnhem og Oosterbeek. Eneste rigtigt store minus, var at vi ikke fik spillet nogle af disse missioner, men var indsat uden i terrænet, hvor vi fik gjort en flot indsats. Bl.a. vandt vi akse ”Against all odds” diplomet, ved som det eneste akse hold, at vinde på ”Heart Route” missionen, det er nok en af de diplomer som jeg er mest stolt over at havde vunder.
 
 
Alt i alt var Hill54/IV igen en super oplevelse, dejligt at se og gense de mange efterhånden faste og kendte FOW spiller i DK, så bliver det ligesom lidt mere hyggeligt.

*http://www.frontline-hobby.com/Forum/viewforum.php?f=137
** http://www.museumscenterhanstholm.dk/
*** http://www.oasenviborg.dk/
**** http://www.silkeborgbunkermuseum.dk/

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image