Nye indlæg

Bliv medlem
Formanden skriver
 
Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, skriver om...
 

Svært overvægtige skakmat

11-12-2012 17:40

Svært overvægtige skakmat efter afgørelse i Ankestyrelsen.

Adipositasforeningen, landsforeningen for overvægtige udsender hermed en pressemeddelelse i anledning af den opsigtsvækkende afgørelse fra Ankestyrelsen vedr. overvægt og afslag på forlængelse af sygedagpenge:

Principafgørelse om: sygedagpenge - afslag på forlængelse - overvægt - behandlingsmuligheder - arbejdsevne

 

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

 

En kommune kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt stille krav om vægttab, og borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen.

 

Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

 

Det er en betingelse for, at der kan stilles krav om vægttab, at det er dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på arbejdsevnen.

 

Det er samtidig en betingelse, at der er lægelig indikation for, at vægttab vil medføre forbedring af arbejdsevnen.

Denne afgørelse sætter den svært overvægtige skatmat: hvordan kan man pålægge en svært overvægtig at medvirke til at løse sit vægtproblem, når det ikke findes offentlige behandlingstilbud, som han/hun kan gøre brug af?

Politikere tror, at Kommuner og Regioner for længst har løst opgaven og stillet en række tilbud op. Det er IKKE tilfældet.

Alt hvad der findes af tilbud i kommunalt regi er små indsatser af forebyggende karakter.

Når det handler om egentlig behandling er det Regionerne, der skal handle!

Adipositasforeningen har fået oplyst fra Danske Regioner, at de ikke ved om der findes behandlingstilbud til svært overvægtige i de forskellige regioner.

 

Venlig hilsen

Birgitte Hansen

Landsformand for Adipositasforeningen, Skrænten 4, 7600 Struer. tlf. 20 80 48 63

 


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk