Videoportrætter

I januar 2020 udkom 5 videoportrætter af unge østjyske kvinder, der alle har afsluttet deres uddannelse. Se filmene her
 
Tidligere har vi i portrætserien 10 VI KA LI mødt ti østjyske håndværkere, som er så dygtige til deres fag, at de har modtaget en medalje for det. 10 VI KA LI er skabt i et unikt samarbejde mellem kulturinstitutionen Opgang 2, Aarhus Kommune, Aarhus Haandværkerforening og LO Aarhus, og er støttet af Varelotteriet. Se dem her
 

Det gode håndværk

Varelotteriet har i samarbejde med dk4 udarbejdet en tv-programserie om det gode håndværk. Du kan se de enkelte afsnit her.

Lærlinge og socialt ansvar

Det seneste år har været svært for alle. I Danmark og resten af verden. Corona har haft omfattende konsekvenser. Sygdom, dødsfald og presset økonomi.

Også de virksomheder, som har haft opgaver nok, har været tvunget til stor omstillingsparathed. De tekniske skoler, såvel som alle andre undervisningssteder har endvidere oplevet, at corona har stoppet den fysiske undervisning og praktiske træning og eleverne har i lange perioder været sendt hjem til fjernundervisning.

Erhvervsuddannelserne, hvor vi kombinerer teori, praktisk træning på skolerne samt praktik i virksomhederne, har gang på gang, vist sig at være den perfekte måde at uddanne de bedste og mest ”smidige” håndværkere i verden.

Derfor var fjernundervisning alene også uholdbart i længden, såvel for de stærke som svage elever. Og heldigvis er eleverne da også endelig tilbage på skolerne igen.

Flere af vore medlemsvirksomheder har i de nedlukkede perioder taget affære og fulgt op på det sociale ansvar de har overfor deres lærlinge. Og jeg vil godt sende en tak og anerkendelse til alle, der har gjort et stor arbejde for vores lærlinge og dermed udvist et stort socialt ansvar.

Et lysende eksempel er vores egen næstformand i Aarhus Haandværkerforening, tømrermester John Skjold Pedersen, der åbnede sine mødelokaler og værksteder for sine elever, således at de kunne møde ind og deltage i online undervisning derfra. Naturligvis under forudsætning af at alle restriktioner blev overholdt. Dette gav eleverne det sociale boost og fællesskab, som er nødvendigt i en ellers svær tid. Desuden fik de mulighed for at hjælpe hinanden og ”spørge mester”, hvis der var brug for det. Yderligere kunne de afprøve teknikker og udføre fysisk arbejde på værkstedet.

I disse tider handler det for os alle i stor grad om fleksibilitet, storsind, samfundssind, tro på fremtiden, disciplin og vilje. Der er god gang i bygge-/anlægsfagene, og vi er som virksomheder nødt til at gøre, hvad vi kan og forblive optimistiske i forhold til, at de elever, som lige nu er i gang med deres uddannelse, nok skal nå deres mål og blive dygtige håndværkere.

Vi skal flytte
Fra vores egen verden her i Aarhus Haandværkerforening er der en anden nyhed, jeg gerne vil dele med jer.

Erhverv Aarhus, Aarhus Haandværkerforening og VisitAarhus har i enighed truffet
beslutning om at opløse ErhvervsCentrum Aarhus (ECA) og fraflytte Dokk1 pr. 30.
september 2021.
Baggrunden for flytningen er ganske enkelt, at vi er tre non-profit-organisationer, og det er ikke vores kerneopgave at drive
udlejningsvirksomhed, som vi i fællesskab har gjort i ECA. I corona-tiden har udlejningsopgaven på Dokk1 vist sig at være stadig mere tids- og ressourcekrævende, og derfor har vi truffet beslutningen om at opsige lejemålet samt opløse ECA.

Vi har værdsat det gode samarbejde på tværs af vores organisationer og arbejder derfor også på at finde egnede fælles lokaler, så vi fortsat kan drage nytte af at være tæt på hinanden.

Vi vil naturligvis orientere yderligere om flytteplanerne, når vi har mere konkret at fortælle.

Indtil da vil jeg ønske alle et godt forår og en god sommer. Lad os krydse fingre for, at vi i de kommende måneder endelig kan lægge coronaen bag os.

Af Henrik Hoffmann,
formand, Aarhus Haandværkerforening

Gratis brancheregister

Som medlem af Aarhus Haandværkerforening kan du få din virksomhed optaget i vores brancheregister, der oprettes her på siden i den kommende tid. Brug formularen her
 
Aarhus Haandværkerforening
HHKT/AARHUS
Rådhuspladsen 5
8000 Aarhus C 

Tlf. +45 86 12 23 65
Fax. +45 86 12 23 65
post@aarhushf.dk