Forside    Nyheder    Bookmark and Share
 

”Rejsegilde” i Aabenraa Rideklub onsdag 6. september 2017

2017-09-07 12:52
Formandens tale:
 
Da Aabenraa Rideklub (ABR) for 3½ år siden stod med en gæld på over 300.000,-kr og de fleste troede klubben konkurs og nedlagt, da var det svært at tro på, at klubben kunne reddes.

I dag har klubben mange aktive medlemmer og der er mange involveret i arbejdet med at få klubben til at fungere. Medlemmerne er i gang på mange fronter, en af de i hærdige grupper er klubbens stævne udvalg, der efter en hård start, nu afvikler stævner på C-niveau med succes. Succesen er ikke kun på det sportslige plan, men arrangementerne giver også et overskud til klubben.

ABR har de sidste år sparet op af det overskud klubbens ride stævner har givet, og sammen med donationer fra Sydbank fonden og Mads Clausen Fonden, har man brugt pengene til gavn for alle de medlemmer, der bruger faciliteterne i klubben. Pengene er brugt på et spejl på 2*16m anbragt på ridehallens gavl. Spejlet er opsat af lokalt firma (Federau), som har lagt et stort arbejde i at spejlet både skulle være funktionelt, se godt ud og holde til at hænge i ridehallen i mange år uden at lave ”tivolis spejlsal”.

Den 6. september kunne klubben invitere alle medlemmer til ”rejsegilde”, ikke alene klubben har rejst sig økonomisk, men medlemmerne kunne fejre resultatet af de sidste års anstrengelser med at få en aktiv klub.

Rideklubbens medlemmer kan nu bruge det nye spejl til korrektioner i forbindelse med den daglige træning, så klubmedlemmer med ambitioner har gode muligheder for at udvikle sig.

Spejlet står også som et synligt monument på, at foreningslivet stadig blomster i Aabenraa og når vi hjælpes ad så lykkes tingene og det gavner os alle. I ABR kan vi se både os selv og hinanden i øjnene J
 
Aabenraa Rideklub Mønterhøj | Mønterhøjvej 41, 6200 Aabenraa  | aabenraarideklub@mail.dk