KSF KYST TEAM

Næste kyst aktiviteter


Nu er kystudvalget - KSF Kyst Team - en realitet.

Er du medlem af Køge Sportsfiskerforening eller interesseret i at melde dig ind, kan vi nu tilbyde dig kystfisketure med guide, hvor du kan få indføring i havørredfiskeriet.

Er du medlem af Køge Sportsfiskerforening er turene gratis ud over udgiften til benzin.

Er du ikke medlem af Køge Sportsfiskerforening koster det 50kr. pr. tur plus benzin og du kan deltage på 3 ture, før vi vil bede dig melde dig ind i Køge Sportsfiskerforening for at kunne deltage på flere af vores ture.

Peter Lind er blevet udvalgsformand for KSF Kyst Team. Peter har 40 års erfaring på de Sjællandske kyster. Peter har stor erfaring med kysterne på Vestsjælland, Østsjælland herunder Stevns klint og Faxe bugt, samt Møn og Sydsjælland. Peter fisker primært med blink og ophænger.

Jeg vil deltage på årets ture og har 30 års erfaring med kystfiskeri. Jeg fisker primært med Bombarda flåd og flue.

Sammen vil vi tilbyde vores medlemmer og interesserede ture, hvor du vil blive indviet i valget af fiskeplads, teknik, vind, vejr og vand, hvordan du læser en fiskeplads, samt hvordan det er hensigtsmæssigt at bevæge sig på kysten.

For at deltage kræver det ikke dyrt grej eller erfaring med kystfiskeriet. Du skal blot medbringe spinnestang, hjul, blink eller en fluestang, fluehjul og fluer, samt et par vaders.

Vores motto er at alle er velkommen. Vi fanger ikke kun fisk, men vi fanger også fiskeoplevelser sammen.

Venlig hilsen
Peter Lind og John Ø.
 
Koege sportsfiskerforening | CVR: 30031288 | Niels Juels vej 9, 4640 Faxe - Danmark | kasserer.ksf@gmail.com